Vores historie og værdier

I 2021 overtog vi vores smukke lokaler på Helgolandsgade 13 ved Esbjerg havn. Vores drivkraft var at give vores egne kreative processer mere plads at udfolde sig på og samtidig give fornøjelsen ved at arbejde med ler videre til andre.

Siden da, har vi holdt adskillige kurser og workshops med stor opbakning fra Esbjerggenserne. Det varmer at vide, at vores kurser har givet mange mennesker et sted at holde pause - fordybe sig - i noget der er deres - en kærlighed til leret. 

Vores eget håndlavede keramik har ligeledes været under en stor udvikling - vi er blevet endnu dygtigere og endnu mere stolte af dét, vi skaber med vores hænder og sender ud i verden. Selvom vores udtryk er meget forskellige, skaber vores inspirationskilder - den barske og fantastisk smukke natur på vestkysten - og vores vision om at gøre hverdagen mere magisk med smukt og holdbart kunsthåndværk, den røde tråd. 

Tak til alle jer, som har fulgt med på vores rejse.

Kh. Julie og Jette